Fakta om ludomani

Unge og spil i tal

33.200 unge mellem 12 og 17 år har en problematisk spilleadfærd i forhold til pengespil og er i farezonen for at udvikle ludomani
31 procent (10.300) af disse har følt sig ensomme den seneste måned, og 41 procent (13.600) har følt sig nedtrykte eller deprimerede.
15 procent af drengene i alderen 16-17 år har en problematisk spilleadfærd. Ud af drengene i aldersgruppen 12-17 år er det 11 procent.
Drengene gambler mere end pigerne og udvikler også problematisk spilleadfærd i langt højere grad end pigerne. Næsten tre gange flere drenge end piger har problemadfærd i forhold til pengespil.
Hvis man som ung har prøvet at spille om penge på nettet, er der over tre gange så stor risiko for at få problemadfærd i forhold til spil.

(Kilde: Unge og gambling – 12-17-åriges pengespiladfærd i et risiko- og trivselsperspektiv, Center for Ungdomsforsknings rapport, november 2008)

Drengene mod pigerne
Der er mange flere drenge end piger, som har problemer med spil.

80 % af alle ludomaner er drenge eller mænd.
Drengene bliver som regel bidt af at spille, fordi de får et kick ud af det.
Størstedelen af de piger, der bliver afhængige af spil, bruger derimod spillet som en form for virkelighedsflugt.

Der er også forskel på hvordan drenge og piger spiller:

Drengene spiller generelt om større beløb end pigerne
Drengene spiller spil, hvor der er kortere tid mellem indsats og gevinst.

Flere tal om ludomani

Lidt under 100.000 voksne danskere har i varierende grader problemer med pengespil
25 procent af alle spilleafhængige personer i behandling har begået kriminelle handlinger
Over 33 procent af alle spilleafhængige personer i behandling har haft tanker om at tage deres eget liv
Langt den overvejende del af spilleafhængige personer, der kommer i behandling, kommer ”ud på den anden side” og kan leve et normalt liv uden den tidligere så ubændige spilletrang
En procent af bruttoomsætningen fra spilleautomater går til behandling og forskning. I 2008 drejede det sig om ca. 22 millioner kroner

(Kilde: Socialforskningsinstituttet, Befolkningsundersøgelse om danskernes (18 – 74 år) spillevaner, 2006 og Ludomani – Karakteristika, psykopatologi og behandlingsforløb, en undersøgelse af ludomane i behandling, Ringgården, afdeling for forskning og formidling, 2005)

Hvorfor spiller vi?
Vi spiller for at slappe af og for at glemme hverdagen. Spil er en slags leg, hvor reglerne er givet på forhånd, og ligesom legen er spillet en form for virkelighedsflugt.

Man kan ikke vinde, når man leger, men det kan man, når man spiller. Muligheden for at vinde gør det tiltrækkende at spille, og når der er penge indblandet, appellerer spillet til vores naturlige lyst til at tage chancer.

(Kilde: Ludomani – ikke flere indsatser, tak!, Michael Bay Jørsel, 2003).

Hvorfor spiller flere og flere?

Det er blevet in at spille
Internettet er fyldt med lokkende tilbud om spil på alle tider af døgnet.
Samtidig bliver vi bombarderet med reklamer for poker og andre spil på tv, på nettet, i biografer og i aviser.

Derfor spiller danskerne mere i dag end nogensinde, og der bliver flere og flere ludomaner. Især mange unge har svært ved at finde grænsen og begynder at bruge alt for meget tid og alt for mange penge på at spille.
(Kilde: Ludomani – ikke flere indsatser, tak!, Michael Bay Jørsel, 2003).

Hvad er ludomani?

Ludomani er afhængighed af spil.
Ludomaner har ikke kontrol over deres spillelidenskab og bliver urolige, triste og irritable hvis de ikke kan spille.
Deres spilletrang sætter alt andet til side og de fortsætter, selvom det går ud over deres forhold til familie og venner.
Ludomani er en adfærdsmæssig forstyrrelse. Det er dog relativt enkelt at ændre denne situation, men det er en proces – og den kan godt tage tid.

(Kilde: Ludomani – ikke flere indsatser, tak!, Michael Bay Jørsel, 2003).

Hvad kendetegner en ludoman?

En person der er på vej ud i et spillemisbrug begynder at opføre sig anderledes end han plejer.
Han kan fx finde på at bruge natten foran computeren i stedet for at sove.
Familie og venner vil også opleve at ludomanen har humørsvingninger og ikke hører efter, hvad der bliver sagt.
Ludomaner taler ofte meget om spil og praler med det, de har vundet, men taler sjældent om de gange, de taber. Ikke desto mindre taber ludomaner tit og ofte større pengebeløb, og har derfor tit store økonomiske problemer.

(Kilde: Center for Ludomani)

Risiko- og problemspillere
For de fleste er vejen mod ludomani en proces, hvor man gradvist mister kontrollen over sin spilletrang. I den proces går man typisk fra at være

Risikospiller: En person der spiller jævnligt, og er optaget af spil og muligheden for økonomisk gevinst. Har prøvet at vinde flere gange og kan derfor være fristet til at øge indsatsen. Spil er overvejet og planlagt, men spillet griber ikke voldsomt forstyrrende ind i personen liv.
Problemspiller: Sætter sig grundigt ind i sine foretrukne genvistchancer, laver kalkyler, analyserer og vurderer. Forbruget af både tid og penge vokser langsomt, men aldrig mere end at økonomien kan hænge nogenlunde sammen. Nære pårørende kan ofte registrere en ændret adfærd - lavere tolleranceterskel, anspændthed, problemer med kontakt med andre
Ludoman: Voldsom afhængighed af spil, der fortrænger alle andre aspekter af tilværelsen - arbejde, uddannelse, familie, kærester, venner, fritidsinteresser. Spillet er blevet ludomanens holdepunkt i livet. Stort pengeforbrug, stor gæld og den psykiske trivsel er helt i bund.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt det går, og grænserne mellem de tre typer af spillere er flydende. Men i takt med den negative udvikling optræder nedenstående karakteristika oftere og oftere:

de er stærkt optaget af spil,
de forsøger konstant at vinde det tabte tilbage og
de lyver om deres deltagelse i spil.

(Kilde: Ludomani – ikke flere indsatser, tak!, Michael Bay Jørsel, 2003).

Behandlingstilbud
Center for Ludomani behandler ludomaner med udgangspunkt i kognitiv terapi. De spørger ludomanen hvornår han spiller frem for hvorfor han spiller. Tanken er, at den spilleafhængige selv skal tage stilling til, hvorfor han har valgt at spille i konkrete tilfælde. På den måde lærer spilleren at gennemskue, hvornår han får lyst til at spille, så han kan styre uden om de ’farlige’ situationer og undgå tilbagefald.
Behandlingen skal desuden styrke spillerens selvværd og lære ham at håndtere fremtidige fejltrin.
(Kilde: Ludomani – ikke flere indsatser, tak!, Michael Bay Jørsel, 2003).

Idoler
Poker er et spil, der gennem de senere år er blevet hypet og boostet, som ingen andre spil tidligere er blevet det. Især har TV bevirket, at der er skabt poker-idoler, der i mange kredse er lige så populære som rockstjerner. Pokerspilleren Gustav (Gus) Hansen har næsten opnået en poker-kult-status. Gus Hansen er måske ikke verdens bedste pokerspiller og David Beckham er måske heller ikke verdens bedste fodboldspiller, men begge har de den der udefinerlige X-factor. Og det er med til at gøre spillet kendt og populært.