Hjælpelinjen
Hjælpelinjen er en anonym telefonrådgivning for alle, der på den ene eller den anden måde har brug for rådgivning og vejledning omkring spilleafhængighed. Det kan være
- den spilleafhængige selv,
- familie,
- kærester,
- venner eller
- kolleger.
Hos den anonyme telefonrådgivning kan man tale med et andet menneske, der vil lytte, rådgive og vejlede, fx. om hvor man kan få videre hjælp.
Hjælpelinjen er etableret i et samarbejde med Center for Ludomani, der stiller bemanding til rådighed, og af Danske Spil, som finansierer driften af linjen. Hjælpelinjen er et projekt, der løber over to år, hvorefter den skal evalueres af SFI (Socialforskningsinstituttet).
Ring 70 222 825
Telefonen er åben hverdage indenfor alm. arbejdstid.
Du kan også kontakte rådgivningen hos Børns Vikår:
BørneTelefonen
På BørneTelefonen kan du tale helt anonymt med en voksen, der kender til børn og unge. BørneTelefonen er åben mandag til torsdag kl. 12.00 - 21.00 og fredag kl. 12.00 - 19.00. Ring 35 55 55 55
ForældreTelefonen
ForældreTelefonen er en rådgivning for alle voksne om børn og unge. ForældreTelefonen er åben mandag - torsdag kl. 12.00 - 21.00 og fredag kl. 12.00 - 19.00. Ring 35 55 55 57
BørneChatten
På BørneChatten kan du chatte helt anonymt med en voksen, der kender til børn og unge. BørneChatten er åben mandag til torsdag kl. 15.45 - 19.00 og fredag kl. 14.15 - 17.30. Gå på BørneChatten her.




